Firma Fabrik er et design studio delt mellem freelance designopgaver og rådgivning vedr. indretning med kunst.


Designer og ejer af Firma Fabrik, Kristine Flensted Nielsen, dyrker i tråd med den skandinaviske funktionalisme en selvindlysende, renset form. Produktets enkelthed repræsenterer både et æstetisk og etisk valg. Det gennemtænkte design, renset for overflødig detaljering og ornament, sikrer en effektiv produktion, som frigiver resurser til det ansvarlige og kvalitetsbevidste materialevalg. Målet er at skabe produkter af høj kvalitet, med et enkelt klassisk udtryk og fleksible anvendelsesmuligheder, som forlænger produktets levetid til gavn og glæde for både brugeren og miljøet.